VÆR MED!

En sommer-camp for dem, der søger klimaretfærdighed og alternativer til kapitalisme.

Kom med os til Århus til en uge med workshops, diskussioner, fællesskabsopbygning og for at genvinde den forandring, vi ønsker at se i verden! Sidste år var vores fokus på falske grønne løsninger i protest mod udvidelsen af Århus havn, og i år ønsker vi at tale om ulighed i rigdom, klassekamp, grøn kolonialisme og hvem der tjener fedt på tidens kriser. Vi vil bygge lejren som et omsorgsfuld og samskabende rum, hvor vi sover i telte, laver mad sammen, deler visioner om en retfærdig fremtid over bål og giver plads til aktioner i mindre grupper.

 

HVORFOR GØR VI DET?

Kapitalismen trives, mens livet kun bliver værre for de fleste af os: Krig, klimakriser, lukning af grænser, voksende økonomisk ulighed overalt. Mens flere og flere mennesker kæmper for at få enderne til at mødes, høster danske koncerngiganter som Maersk, Novo Nordisk eller Arla rekordoverskud.

Den danske regerings grønne omstilling er baseret på fortsat vækst og øget udvinding af sjældne ressourcer under forfærdelige vilkår. Eksemplerne er ikke svære at finde; i den “grønne” omstillings navn og for at gøre plads til deres vindmølleparker er danske virksomheder som Vestas medskyldige i at tage jord fra samiske folk. I mellemtiden søger den danske regering og danske virksomheder at udvinde Grønlands ressourcer. De opfordrer os til at ignorere, at denne “grønne omstilling” er bygget på kolonialisme, ekstraktivisme, hvidt overherredømme, klasseopdeling og ulighed. Det tilskynder os til at ignorere alle de måder, hvorpå mennesker bliver undertrykt.

 

Det er ikke den forandring, vi tror på eller vil støtte. Det er på tide at kræve forandringen tilbage i folkets interesse.

Der findes alternativer. I stedet for at pege fingre ad hinanden for privatforbrug og livsstilsændringer, bør vi rette vores vrede mod dem, der profiterer og kapitaliserer på de kriser, vi står over for. I stedet for at bebrejde forbrugerne, lad os bebrejde dem, der har gjort os til forbrugere og låst os fast i et kapitalistisk og planetødelæggende samfund!

Lad os skabe nye fortællinger og strategier i de sociale retfærdigheds-, klimarettigheds- og antikapitalistiske bevægelser. Strategier, der gør fjenden klar og de radikale forandringer tydelige. Lad os sætte vores fantasi fri af kapital og forestille os samfund med omsorg, kollektivitet og retfærdighed.

Sådan joiner du

Vi har arrangeret ej gratis bus til lejren fra København og tilbage igen. Den kører fra ‘Forum st. d. 23. Juni kl. 14:00, og tilbage igen d. 29. Juni. “FEDT”, tænker du, “men hvordan melder jeg mig til?” Det gør du lige her (brug en email du kan tjekke for updates inden afgang): https://cryptpad.fr/form/#/2/form/view/z9CBMYcs5wTCBaGAUh-EIqfEGrl3B+kHLAEe1rn4has/

Selve campen behøver du ikke tilmelde dig til.

Hvis du ikke vil gå glip and nogle opdateringer eller nyheder kan du tilmelde dig vores e-mail-liste. Det gør du ved at skrive til reclaimthechange-subscribe@lists.riseup.net.

Sammen er vi stærkere – så sæt kryds i kalenderen og inviter dine venner!

Vi er ustoppelige – en anden verden er mulig.

Program

Praktisk Information

Campen finder sted på Grimhøjvej 20, 8220 Brabrand

Vi camper – tag telt med.

Tag din cykel med! Tag rigtig gerne din cykel med, hvis du bor i nærheden, eller hvis du ikke har noget imod at transportere den. Vi får brug for nogle cykler til at komme rundt i byen i løbet af lejrdagene.

Telefonfri zoner. Det meste af lejren vil være telefonfrie zoner. Det lyder måske lidt underligt, men vi prøvede det af sidste år, og feedbacken var meget positiv! Helt konkret, betyder det, at du kun kan bruge din telefon i det private teltområde og i et dedikeret telefonområde, hvor du også kan oplade den. Der kommer til at være mere information om telefon/ikke-telefon-zonerne på plads. Husk at få et armbåndur med, hvis du vil holde styr på tiden, så du ikke går glip af dit yndlingspunkt på programmet. 

Mad. Vi har et fantastisk køkkenteam, som laver tre lækre veganske måltider om dagen til os. Husk at fortæl dem at de er seje! Når det er sagt, er campen ikke strengt vegansk, i og med at vi ikke kommer til at kontrollere, hvilken mad og snacks folk har med selv og deler med andre. Vi beder dog om, at al  ikke-vegansk mad til deling er tydeligt markeret.

Tilgængelighed. Vi vil gerne gøre lejren så tilgængelig som muligt for forskellige behov, men vi anerkender også, at det er svært og at vi har vores blindspots. Hvis du har specifikke behov eller spørgsmål vedrørende lejrens tilgængelighed, opfordrer vi til at du skriver til klimafaelden@riseup.net, så vender vi tilbage til dig med så godt et svar vi kan.

Pakkeliste

Til fælles brug:

Hængekøje (hvis du har en)

Cykel (hvis du kan)

Bøger til biblioteket

Privat Brug:

varmeflaske (hvis du er kuldskær – nætterne kan være kolde)

Notesbog og noget at skrive med

Ørepropper

Pandelampe

Armbåndsur (uden internet)

regntøj

Telt

Sovepose

Liggeunderlag

Varmt tøj til nætterne

Personlige sager (toilettaske, håndklæde, sæbe etc.).

Drikkedunk

Snacks

kontanter til donationer snacks etc.

Tøj til varmt vejr og sol. Husk solkrem og solhat, og gerne et sæt mørkt/sort tøj

Evt klatreudstyr